PolitPro

Danmark Venstre: aktuelle meningsmålinger, valgresultater og holdninger

Valgtrend
9,7 %
-0,4 siden sidste valg
Seneste valg
10,1 %
Valg 2026 · 18 mandater
3-måneders trend
+0,1
For tre måneder siden: 9,6 %
Annonce Foretrækker du reklamefri? Få PolitPro+ nu

Venstre i profil

Venstre RE
Flag fra Danmark Danmark Liberale EU-venlig siden 1870

Venstre er et borgerligt-liberalt parti i Danmark, der historisk opstod som landmændenes interesseorganisation og i dag udgør den centrale kraft i det borgerlige Danmark. Som et klassisk liberalt folkeparti fokuserer Venstre på individuel frihed, egenansvar og en fri markedsøkonomi.

Værdier og verdensanskuelse
Venstres ideologiske fundament er forankret i nordisk liberalisme: Mennesket frem for staten. Partiet opfatter frihed ikke blot som fravær af tvang, men som en opfordring til egenansvar. Mens Venstre grundlæggende støtter den danske velfærdsmodel, insisterer partiet på et effektivt system, hvor det skal kunne betale sig at arbejde. Deres statsopfattelse er præget af skepsis over for bureaukrati og et ønske om at fremme privat initiativ uden at gå på kompromis med den sociale sammenhængskraft.

Politiske fokusområder
Venstres politik kredser om skattelettelser, deregulering og en stram udlændingepolitik for at sikre en bæredygtig velfærdsstat. Partiet positionerer sig som forkæmper for skatteydere, erhvervslivet og landdistrikterne. Inden for klimapolitikken satser Venstre på teknologiske løsninger frem for forbud. Målgruppen er den brede midte af befolkningen – fra landmanden i Jylland til funktionæren i København, der ønsker at forene økonomisk ansvarlighed med stabile rammer for samfundet.

Rolle i det politiske system
I Folketinget fungerer Venstre ofte som det samlende midtpunkt og den naturlige leder af den borgerlige blok ("Blå Blok"). Strategisk forfølger partiet en pragmatisk magtstrategi, der både inkluderer koalitioner med konservative kræfter og samarbejde hen over den politiske midte. Venstre opretholder streng loyalitet over for retsstaten og de demokratiske institutioner, men driver reformer frem, der har til formål at begrænse statens indflydelse på den enkelte borger.
Politisk retning
Konservativ
Social
V
Marked
Progressiv
Annonce Foretrækker du reklamefri? Få PolitPro+ nu

Venstre: mærkesager og ideologisk placering

Venstre Andre partier
Annonce
Hovedtemaer for Venstre:: Økonomi (Kernepunkt), Migration (Vigtigt tema), Sociale forhold (Bitema), Miljø (Bitema), Samfund (Bitema)

Venstre: hvad står partiet for? Holdninger sammenlignet

Standpunkt 2024 Standpunkt 2019

Økonomi & stat

Skal indkomst og formue omfordeles? Afviser snarere stærkere omfordeling og fokuserer på individuelt ansvar. Holdning
Hvordan skal staten håndtere et frit budget? Hælder mod besparelser og gældsreduktion. Holdning
Bør den lokale økonomi beskyttes? Gunstiger stort set fri handel med lette beskyttelsesforanstaltninger. Holdning

Samfund & værdier

Hvad er vigtigst: Frihed eller sikkerhed? Prioriterer sikkerhed frem for ubegrænset frihed. Holdning
Skal ligestilling mellem kvinder fremmes? Anser ligestilling for grundlæggende opnået. Holdning
Bør ligestillingen af LGBTQ+ fremmes? Indtager en neutral holdning til LGBTQ+-fremme. Holdning
Skal ægteskab mellem personer af samme køn være tilladt? Går fuldt ud ind for ægteskab mellem personer af samme køn. Holdning
Hvilken rolle skal religioner spille i politik? Repræsenterer en strikt adskillelse af religion og stat. Holdning
Skal politikken være rettet mod by eller land? Søger balance mellem by- og landinteresser. Holdning

Miljø & globalisering

Hvad er vigtigst: Miljøbeskyttelse eller økonomi? Forsøger at balancere økologiske og økonomiske interesser. Holdning
Hvad er vigtigst: Klimabeskyttelse eller økonomi? Søger balance mellem klima- og økonomiske mål. Holdning

Migration & integration

Hvordan bør immigrationspolitik reguleres? Foretrækker restriktiv immigration med klare betingelser. Holdning
Hvordan bør integration af immigranter udformes? Fremhæver kulturel tilpasning af indvandrere. Holdning
Bør etniske minoriteter modtage flere rettigheder? Afviser særrettigheder og kræver ligebehandling uden privilegier. Holdning
Hvilken rolle bør nationalstater spille? Fremhæver nationale interesser og suverænitet. Holdning

Demokrati & institutioner

Hvordan bør magten fordeles? Indtager en neutral holdning til magtfordeling. Holdning
Hvor uafhængigt bør retsvæsenet være? Ønsker et fuldstændig uafhængigt retsvæsen uden politisk indflydelse. Holdning
Hvordan skal staten organiseres: Centralt eller føderalt? Repræsenterer en afbalanceret magtfordeling mellem centrum og regioner. Holdning
Standpunkter for Venstre: Skal indkomst og formue omfordeles? Afviser snarere stærkere omfordeling og fokuserer på individuelt ansvar. Hvordan skal staten håndtere et frit budget? Hælder mod besparelser og gældsreduktion. Bør den lokale økonomi beskyttes? Gunstiger stort set fri handel med lette beskyttelsesforanstaltninger. Hvad er vigtigst: Frihed eller sikkerhed? Prioriterer sikkerhed frem for ubegrænset frihed. Skal ligestilling mellem kvinder fremmes? Anser ligestilling for grundlæggende opnået. Bør ligestillingen af LGBTQ+ fremmes? Indtager en neutral holdning til LGBTQ+-fremme. Skal ægteskab mellem personer af samme køn være tilladt? Går fuldt ud ind for ægteskab mellem personer af samme køn. Hvilken rolle skal religioner spille i politik? Repræsenterer en strikt adskillelse af religion og stat. Skal politikken være rettet mod by eller land? Søger balance mellem by- og landinteresser. Hvad er vigtigst: Miljøbeskyttelse eller økonomi? Forsøger at balancere økologiske og økonomiske interesser. Hvad er vigtigst: Klimabeskyttelse eller økonomi? Søger balance mellem klima- og økonomiske mål. Hvordan bør immigrationspolitik reguleres? Foretrækker restriktiv immigration med klare betingelser. Hvordan bør integration af immigranter udformes? Fremhæver kulturel tilpasning af indvandrere. Bør etniske minoriteter modtage flere rettigheder? Afviser særrettigheder og kræver ligebehandling uden privilegier. Hvilken rolle bør nationalstater spille? Fremhæver nationale interesser og suverænitet. Hvordan bør magten fordeles? Indtager en neutral holdning til magtfordeling. Hvor uafhængigt bør retsvæsenet være? Ønsker et fuldstændig uafhængigt retsvæsen uden politisk indflydelse. Hvordan skal staten organiseres: Centralt eller føderalt? Repræsenterer en afbalanceret magtfordeling mellem centrum og regioner.

Venstre: Historiske valgresultater i Danmark

2026 24. marts 2026 Dårligste resultat Stemmeandel 10,1 % -3,2 Mandater 18 -5 2022 1. november 2022 Stemmeandel 13,3 % -10,1 Mandater 23 -20 2019 5. juni 2019 Stemmeandel 23,4 % +3,9 Mandater 43 +9 2015 18. juni 2015 Stemmeandel 19,5 % -7,2 Mandater 34 -13 2011 15. september 2011 Stemmeandel 26,7 % +0,5 Mandater 47 +1 2007 13. november 2007 Stemmeandel 26,2 % -2,8 Mandater 46 -6 2005 8. februar 2005 Stemmeandel 29,0 % -2,2 Mandater 52 -4 2001 20. november 2001 Bedste resultat Stemmeandel 31,2 % +7,2 Mandater 56 +14 1998 11. marts 1998 Stemmeandel 24,0 % +0,7 Mandater 42 ±0 1994 21. september 1994 Stemmeandel 23,3 % +7,5 Mandater 42 +13 1990 12. december 1990 Stemmeandel 15,8 % +4,0 Mandater 29 +7 1988 10. maj 1988 Stemmeandel 11,8 % +1,3 Mandater 22 +3 1987 8. september 1987 Stemmeandel 10,5 % -1,6 Mandater 19 -3 1984 10. januar 1984 Stemmeandel 12,1 % +0,8 Mandater 22 +2 1981 8. december 1981 Stemmeandel 11,3 % -1,2 Mandater 20 -2 1979 23. oktober 1979 Stemmeandel 12,5 % +0,5 Mandater 22 +1 1977 15. februar 1977 Stemmeandel 12,0 % -11,3 Mandater 21 -21 1975 9. januar 1975 Stemmeandel 23,3 % +11,0 Mandater 42 +20 1973 4. december 1973 Stemmeandel 12,3 % -3,3 Mandater 22 -8 1971 21. september 1971 Stemmeandel 15,6 % -3,0 Mandater 30 -4 1968 23. januar 1968 Stemmeandel 18,6 % -0,7 Mandater 34 -1 1966 22. november 1966 Stemmeandel 19,3 % -1,5 Mandater 35 -3 1964 22. september 1964 Stemmeandel 20,8 % -0,3 Mandater 38 ±0 1960 15. november 1960 Stemmeandel 21,1 % -4,0 Mandater 38 -7 1957 14. maj 1957 Stemmeandel 25,1 % +2,0 Mandater 45 +3 1953 22. september 1953 Stemmeandel 23,1 % +1,0 Mandater 42 +9 1953 21. april 1953 Stemmeandel 22,1 % +0,8 Mandater 33 +1 1950 5. september 1950 Stemmeandel 21,3 % -6,3 Mandater 32 -17 1947 28. oktober 1947 Stemmeandel 27,6 % +4,2 Mandater 49 +11 1945 30. oktober 1945 Stemmeandel 23,4 % Mandater 38
Venstre: Historiske valgresultater i Danmark 1945: 23,4 %, 1947: 27,6 %, 1950: 21,3 %, 1953: 22,1 %, 1953: 23,1 %, 1957: 25,1 %, 1960: 21,1 %, 1964: 20,8 %, 1966: 19,3 %, 1968: 18,6 %, 1971: 15,6 %, 1973: 12,3 %, 1975: 23,3 %, 1977: 12,0 %, 1979: 12,5 %, 1981: 11,3 %, 1984: 12,1 %, 1987: 10,5 %, 1988: 11,8 %, 1990: 15,8 %, 1994: 23,3 %, 1998: 24,0 %, 2001: 31,2 %, 2005: 29,0 %, 2007: 26,2 %, 2011: 26,7 %, 2015: 19,5 %, 2019: 23,4 %, 2022: 13,3 %, 2026: 10,1 %

Alle valg siden 1945, hvor Venstre har stillet op. Et klik på en række viser valget i detaljer.

Venstre i regering: krønike siden 1945

1945 1960 1980 2000 2020 I dag
Anførte regeringen Deltog i regeringen Ikke i regering
Tid i regering
42 år • 2 måneder • 1 uge • 6 dage
Andel siden 1945
48 %
Ledede regeringer
10

21 år • 7 måneder • 3 uger • 6 dage

Deltagelse i koalitioner
8

20 år • 6 måneder • 2 uger

Mette Frederiksen Frederiksen II 15. december 2022 – I dag · 3 år 8 måneder
89 ud af 179 sæder
Rasmussen L III 28. november 2016 – 27. juni 2019 · 2 år 6 måneder
53 ud af 179 sæder
Rasmussen L II 28. juni 2015 – 28. november 2016 · 1 år 5 måneder
34 ud af 179 sæder
Rasmussen L I 5. april 2009 – 2. oktober 2011 · 2 år 5 måneder
64 ud af 179 sæder
Rasmussen F III 23. november 2007 – 5. april 2009 · 1 år 4 måneder
64 ud af 179 sæder
Rasmussen F II 18. februar 2005 – 23. november 2007 · 2 år 9 måneder
70 ud af 179 sæder
Rasmussen F I 27. november 2001 – 18. februar 2005 · 3 år 2 måneder
72 ud af 179 sæder
Schluter V 18. december 1990 – 25. januar 1993 · 2 år 1 måned
59 ud af 179 sæder
Schluter IV 3. juni 1988 – 18. december 1990 · 2 år 6 måneder
67 ud af 179 sæder
Schluter III 10. september 1987 – 3. juni 1988 · 8 måneder 24 dage
70 ud af 179 sæder
Schluter II 10. januar 1984 – 10. september 1987 · 3 år 8 måneder
77 ud af 179 sæder
Schluter I 10. september 1982 – 10. januar 1984 · 1 år 4 måneder
65 ud af 179 sæder
Jorgensen IV 30. august 1978 – 26. oktober 1979 · 1 år 1 måned
86 ud af 179 sæder
Hartling 19. december 1973 – 13. februar 1975 · 1 år 1 måned
22 ud af 179 sæder
Baunsgaard 2. februar 1968 – 11. oktober 1971 · 3 år 8 måneder
98 ud af 179 sæder
Eriksen II 21. april 1953 – 30. september 1953 · 5 måneder 9 dage
59 ud af 151 sæder
Eriksen I 30. oktober 1950 – 21. april 1953 · 2 år 5 måneder
59 ud af 151 sæder
Kristensen 7. november 1945 – 13. november 1947 · 2 år 6 dage
38 ud af 149 sæder

Mere fra PolitPro

API & Dataadgang Få programmatisk adgang til vores data – for redaktioner, tænketanke og teams, der har brug for Valgtrends direkte i deres workflow. Forskningsdata Brug vores forberedte datasæt til forskning og undervisning. App & Fællesskab Diskuter aktuelle meningsmålinger i et voksende, respektfuldt politisk fællesskab.

Data & Feedback

Politiske data ændrer sig dagligt. Lægger du mærke til forældet information, et tal eller en dato? Skriv til os – helst med kildeangivelse, så vi hurtigt kan tjekke ændringen.

Rapportér korrektion Feedback-undersøgelse (1 minut)

Støt PolitPro

Din støtte beskytter PolitPro mod indflydelse fra lobbygrupper og partier.

Datagrundlag & Gennemsigtighed

PolitPro

PolitPro samler videnskabelige data og aktuelle meningsmålinger for at gøre politik håndgribelig for alle. Vi bruger datasæt fra førende forskningsprojekter og supplerer dem med vores egen research, analyser og algoritmer. På den måde gør vi komplekse politiske sammenhænge forståelige og tilgængelige for alle. Understøttet af AI.

Annonce Foretrækker du reklamefri? Få PolitPro+ nu