Kommounistikó: Dataanalyse, aktuelle målinger og politiske mærkesager

KKE's verdenssyn er forankret i historisk materialisme. Partiet forstår politik som en klassekamp mellem proletariatet og bourgeoisiet. Staten betragtes i deres analyse som et redskab for den herskende klasse, der skal erstattes gennem en revolutionær omvæltning. Centralt står fælleseje af produktionsmidlerne og en central planøkonomi. KKE afviser reformisme og insisterer på klasseinteressernes uforenelighed, idet partiet ser sig selv som arbejderklassens spydspids.

KKE kræver et radikalt brud med internationale alliancer som EU og NATO, som partiet betragter som imperialistiske redskaber. Deres dagsorden omfatter nationalisering af nøgleindustrier, massive lønforhøjelser og udbygning af velfærdsstaten, samtidig med at statsgælden eftergives. Partiet henvender sig primært til industriarbejdere, prekært ansatte og landmænd. I hverdagen mobiliserer KKE gennem sin nærhed til fagbevægelsen (PAME) til strejker og masseprotester mod privatiseringer og sparepolitik.

Inden for det græske system agerer KKE som en konsekvent oppositionsmagt, der kategorisk afviser koalitioner med borgerlige eller socialdemokratiske partier. Partiet bruger primært parlamentet som en platform for sin agitation, men ser den sande politiske forandring i den udenoms-parlamentariske mobilisering og massekamp. Deres forhold til retsstaten er præget af mistillid, da de betragter dens institutioner som vogtere af kapitalistiske forhold og stræber efter at overvinde den eksisterende orden.