Letland Meningsmålinger, valgprognoser og aktuelle vælgertal

Letlands økonomi viser sig aktuelt i et blandet billede: Bruttonationalproduktet voksede i første kvartal 2026 med 2,5 procent på årsbasis, men aftog dog i forhold til det foregående kvartal. Især industrien og byggeriet dæmpede væksten, mens handel og ejendomme steg. Samtidig aftager inflationen: Den årlige rate faldt i april til 2,9 procent. Ikke desto mindre forbliver leveomkostningerne, især for transport, bolig og restaurationsbranchen, en byrde for mange borgere. Letlands politiske landskab gennemgår i mellemtiden en periode med usikkerhed. Regeringschef Evika Siliņa trådte tilbage i midten af maj efter en strid om dronehændelser ved den russiske grænse og bruddet på hendes koalition. Denne politiske ustabilitet, der manifesterede sig i en fragmenteret trepartskoalition, kunne forsinke den effektive regeringsførelse og implementeringen af hårdt tiltrængte økonomiske reformer. Dannelsen af en ny regering er forestående, men den vedvarende usikkerhed kunne bremse investeringer og vanskeliggøre implementeringen af foranstaltninger til at styrke økonomien og aflaste husholdningerne, selvom prognoser på lang sigt forventer en moderat vækst.

Letland styrker sine grænser og modsætter sig EU's migrationspagt. Den vedvarende irregulære migration fra Belarus, som Riga iscenesætter som "hybrid krigsførelse", tvinger det baltiske land til en beslutsom kurs. Først for nylig blev den forstærkede grænsebeskyttelse ved den belarussiske grænse forlænget til udgangen af juni 2026 for at inddæmme de tusindvis af ulovlige grænseovertrædelser. Samtidig afviser Letland strengt omfordelingen af migranter inden for rammerne af den nye EU-migrations- og asylpagt og nægter også de krævede kompensationsbetalinger. Denne holdning, der også er præget af bekymring for den nationale identitet i en historisk følsom kontekst, møder modstand i Bruxelles, men fremstilles som et nødvendigt forsvar af EU's ydre grænse og nationale interesser.

Letland gennemgår en politisk omorientering, drevet af akutte sikkerhedsbekymringer. Gentagne droneindflyvninger, formodentlig af ukrainsk oprindelse og vildledt af russiske støjsendere, førte til Evika Siliņas regerings tilbagetræden og dannelsen af et overgangskabinet under Andris Kulbergs i slutningen af maj. Denne politiske skillelinje skærper fokus på luftforsvar og sikring af østgrænsen. Som det første NATO-land forpligter Letland sig fra 2027 lovmæssigt til 5% af BNP i forsvarsudgifter og udnytter sin rolle i FN's Sikkerhedsråd til at styrke den regelbaserede verdensorden mod russisk aggression.

Letland navigerer gennem et skrøbeligt politisk landskab, efter at en ny firepartskoalition under statsminister Andris Kulbergs overtog regeringsmagten. Den tidligere regering under Evika Siliņa faldt i midten af maj på grund af uenigheder om håndteringen af vildfarne ukrainske droner, der trængte ind i lettisk luftrum, og afskedigelsen af forsvarsministeren. Disse sikkerhedspolitiske spændinger ved grænsen til Rusland præger dagsordenen for den nye midter-højre-regering, der prioriterer national sikkerhed og isolation af Rusland øverst. Parallelt hermed splitter debatten om udtræden af Istanbul-konventionen til bekæmpelse af vold mod kvinder samfundet, hvilket yderligere polariserer den indenrigspolitiske kultur forud for valget i oktober 2026.

Letland fremmer sin energitransition med høj hastighed. Efter den succesfulde afkobling fra det russiske elnet og synkroniseringen med det kontinentaleuropæiske netværk i februar 2025 fokuserer landet på en massiv udbygning af vedvarende energikilder. Aktuelt planlægger Letland sammen med Tyskland og Litauen "Baltic-German PowerLink", en søkabelforbindelse til elhandel og havvindmølleparker. Den nye regering under Andris Kulbergs, der tiltrådte den 29. maj 2026, prioriterer kritisk infrastruktur og energiuafhængighed. Politisk driver EU's klimamål og stræben efter energisuverænitet denne transformation, synlig i den Nationale Energi- og Klimaplan 2030 og omfattende støtteprogrammer for grøn energi.

Letland navigerer gennem en periode med politisk usikkerhed, der belaster den sociale fred og forholdet mellem generationerne. Først for nylig, den 28. maj 2026, tiltrådte en ny koalitionsregering under statsminister Andris Kulbergs, efter at den tidligere regering under Evika Siliņa brød sammen den 14. maj over en strid om genbesættelsen af forsvarsministerposten. Denne ustabilitet vanskeliggør hårdt tiltrængte reformer. Aktuelt puster en undersøgelse fra den 17. maj liv i debatten: Lettiske pensioner ligger ifølge undersøgelsen omkring 14 procent under eksistensminimum, hvilket afslører mange ældres finansielle nød og skærper spørgsmålet om generationsretfærdighed. Det politiske vakuum og den skrøbelige koalitionsdannelse forsinker effektive svar på disse dybtgående demografiske og sociale udfordringer.

Letlands universitetslandskab gennemgår en fundamental omvæltning fra 2026: Regeringen erstatter den hidtidige "per capita-finansiering" med en resultatbaseret model. Universiteter vil fremover forhandle flerårige kontrakter, der belønner kandidaters succes og institutionel effektivitet. Denne reform skal øge kvaliteten, reducere studieafbrydelser og uddanne hårdt tiltrængte specialister inden for områder som STEM og sundhedsvæsen. Samtidig forstærkes barriererne for internationale studerende gennem nye finansielle sikkerhedsbidrag og strengere tilstedeværelseskrav. Disse foranstaltninger, politisk forankret i statsbudgettet for 2026, skal styre uddannelsesudgifterne mere målrettet og styrke den nationale sikkerhed, men påvirker direkte tilgængeligheden og attraktiviteten af studier for unge i ind- og udland.

Fra den 1. juli 2026 skal børn, for hvem der ansøges om forældreydelser, have permanent bopæl i Letland og besidde et aktivt personidentifikationsnummer. Denne stramning af kriterierne, forankret i ændringer af loven om barsels- og sygeforsikring, sigter mod at koncentrere ydelserne om familier bosiddende i landet og forhindre misbrug. Samtidig stiger børnepasningsydelsen fra januar 2026 for børn op til 1,5 år til 298 euro månedligt. Trods disse stigninger kritiserer foreningen for storfamilier, at foranstaltningerne ikke tilstrækkeligt afbøder de stigende leveomkostninger, især for enlige forsørgere. Med 28,5% af alle husstande med børn, der ledes af en enkelt voksen, ligger Letland på tredjepladsen i EU. I mellemtiden stiger boligpriserne i Riga fortsat med 6-9% årligt, hvilket vanskeliggør adgangen til passende boliger for mange familier, mens 39% af husstandene er ramt af overbelægning.

I Letland raser en heftig debat om den anden pensionssøjle: Oppositionen kræver, at borgere skal have mulighed for at få førtidig adgang til deres opsparede midler for at overkomme finansielle flaskehalse. Men regeringen og centralbanken advarer indtrængende mod konsekvenserne. De frygter en stigning i fattigdom blandt ældre, hvis pengene bruges uovervejet. Samtidig stiger omkostningerne til sociale plejetjenester i Riga med 4-5%, mens den gennemsnitlige folkepension er steget til 680 euro, men en aktuel rapport vurderer fortsat fattigdomsrisikoen for seniorer som høj. Den politiske strid drejer sig således om balancen mellem individuel frihed og statslig omsorg i et demografisk udfordrende miljø.

Letlands arbejdende middelklasse oplever en ambivalent økonomisk situation: Fra den 1. juli 2026 sænker regeringen midlertidigt momsen på basale fødevarer som brød, mælk, fjerkræ og æg til 12 procent for at aflaste husholdningerne. Glæden over dette dæmpes dog af konstant høje priser på bolig, energi og transport, som fortsat steg i april 2026. Denne foranstaltning er en reaktion på den vedvarende inflation på 2,9 procent i april og den dybt bekymrede forbrugerstemning. Den firepartskoalition under statsminister Andris Kulbergs, der først tiltrådte den 28. maj, er under pres for at levere mærkbare forbedringer til borgerne. Deres kortvarige mandat indtil parlamentsvalget i oktober tvinger dem til hurtige, synlige beslutninger for at genvinde tilliden i en tid med økonomisk afmatning og stigende arbejdsløshed (7,1% i 1. kvartal 2026).

Letlands selvstændige mærker reformerne direkte: Siden årets begyndelse er den månedlige mindstesociale afgift steget til 242,35 euro, baseret på en forhøjet mindsteløn på 780 euro. Denne foranstaltning er en del af en omfattende skattereform for 2026, der sigter mod at modernisere skattesystemet og sikre statsindtægterne. Parallelt hermed tilbyder en ny alternativ beskatning for virksomheder med fysiske personer som aktionærer nu valget mellem den hidtidige 20% selskabsskat ved udbytteudlodning eller en opdelt model med 15% selskabs- og 6% personskat på udbytter. Mens dette skaber fleksibilitet for nogle virksomheder, beklager erhvervsorganisationer den vedvarende bureaukrati og regeringens manglende konsekvens med hensyn til lovede lettelser, hvilket påvirker landets økonomiske konkurrenceevne.

Den lettiske forfatningsændring fra 2006, der eksplicit definerer ægteskabet som en union mellem mand og kvinde, kaster fortsat skygger over LGBTQ+-personers rettigheder. Trods indførelsen af civilpartnerskaber i juli 2024, som giver visse ægteskabslignende rettigheder, nægter loven fortsat par af samme køn fuld adoptions- og arveret. For nylig (maj 2026) måtte Højesteret henvise spørgsmålet om anerkendelse af ægteskaber af samme køn indgået i udlandet til Den Europæiske Domstol, hvilket tydeliggør uoverensstemmelsen mellem national ret og EU's frie bevægelighed og øger presset på regeringen for at sikre en mere omfattende ligestilling.

Siden den 29. april 2026 har skærpede lettiske immigrationslove gjort det betydeligt sværere for expats og immigranter at forblive i landet. De nye regler kræver højere minimumsindkomster på nu €950 månedligt for hovedansøgere og €285 for familiemedlemmer. Desuden er dokumentation for A2-lettiskkundskaber obligatorisk for midlertidige opholdstilladelser og B1 for permanente opholdstilladelser. Regeringen motiverer politisk disse skridt med styrkelsen af den nationale sikkerhed, prioriteringen af det lokale arbejdsmarked og fremme af integration. Der trues også med inddragelse af tilladelsen ved allerede tre administrative overtrædelser eller støtte til "trusselsstater".