KPL: Dataanalyse, aktuelle målinger og politiske mærkesager

Den dialektiske materialisme udgør KPL's fundament. Partiet betragter historien som en permanent klassekamp mellem arbejde og kapital. Deres menneskesyn er kollektivistisk præget: Individet finder sin opfyldelse i fællesskabet og befrielsen fra udbytning. Staten opfattes ikke som en neutral aktør, men som et magtinstrument for den herskende klasse, der skal erstattes af proletariatets diktatur for på lang sigt at etablere et klasseløst samfund.

KPL's dagsorden fokuserer radikalt på omfordeling fra top til bund. Blandt kernekravene er nationalisering af banker og nøgleindustrier, en massiv forkortelse af arbejdstiden med fuld lønkompensation samt udmeldelse af NATO og EU, som afvises som imperialistiske projekter. Målgruppen er den klassiske arbejderklasse samt prekært ansatte. Partiet agerer som en fundamental systemopposition, der kun anser social sikkerhed for realiserbar gennem et komplet systemskifte.

Strategisk indtager KPL rollen som en udenoms-parlamentarisk eller marginaliseret kraft, der primært bruger det parlamentariske arbejde som en scene for agitation. Deres forhold til retsstaten er rent instrumentelt.